Sikrede Ipswich den første sejr nogensinde på Anfield Road og blev glemt.
Adam Tanner (født 25.10.1973) spillede for Ipswich fra 1989 til 2000. Han startede på en lærlingekontrakt, som var datidens metode at tilknytte unge talenter i klubberne og skrev sin første professionelle kontrakt i 1992. Der skulle dog gå 2½ år før han fik debut i januar 1995 og det var kort tid efter George Burley havde overtaget managertjansen på Portman Road efter John Lyall havde smidt håndklædet i ringen. I sin debutkamp kom Adam Tanner endda på måltavlen i en af de få sejre der blev hentet i den sæson (4-1 på hjemmebane over Leicester) – en sæson der endte med Ipswich rykkede ud af Premier League med et brag… og dén sæson der også indeholdt et skrækkeligt besøg på Old Trafford.

Adam Tanner opnåede i alt 72 ligakampe og scorede 7 mål (i alt 87 kampe og 8 mål), han spillede primært i midterforsvaret og blev desuden anvendt på den centrale midtbane. Han blev aldrig fast mand efter en eller ganske lovende start på karrieren i Ipswich og det skyldes skader, men helt sikkert også en hændelse i december 1996, hvor han blev testet positiv for kokain i en dopingtest ifm. et uanmeldt besøg af dopingkontrollen på træningsanlægget i Ipswich. I februar 1997 blev Adam Tanner idømt 3 måneders karantæne fra fodbolden. Han indrømmede ifm. sagshøringen, at han havde taget kokain på en natklub 2 dage før han blev testet.
I november 1999 kom Adam Tanner igen i problemer, da han blev taget for spirituskørsel i Chelmsford efter han havde påkørt en parkeret bil og vidner havde set ham flygte (i sin bil) fra åstedet. Under retssagen kom det frem Adam Tanner havde kæmpet med en alvorlig knæskade i et års tid og som følge af det var han havnet i en dum spiral, hvor drikkeriet tog over i takt med han så sin fodboldkarriere blive mere og mere usikker pga. de skader han havde bøvlet med.
I februar 2000 fik Adam Tanner sin straf og i betragtning af promillen var tre gange højere end den tilladte grænse, så slap han forholdsvis billigt. Det var ventet en fængselsdom ville blive udfaldet, men dommeren valgte at være nådig overfor Adam Tanner, bl.a. pga. han på eget initiativ havde opholdt sig en måned på et behandlingssted for at komme ud af sine alkoholproblemer. Straffen blev 1 års betinget fængsel og udførelse af 80 timers samfundstjeneste, samt 3 års frakendelse af kørekortet.

Ipswich tog konsekvensen af endnu en belastende sag for klubben og for Adam Tanner, som blev fyret med 3 mdr. tilbage af sin kontrakt. I en alder 26 år var der stadig mulighed for at få fodboldkarrieren på ret køl, men det skulle vise sig Adam Tanners fodboldkarriere havde toppet. Peterborough tog ham ind i resten af 1999/2000 sæsonen uden han nåede at komme i kamp for dem.
Men stedet, hvor tidl. Ipswich-spillere næsten altid kan få en chance til – Colchester, lod Adam Tanner træne med i sommeren 2000. Colchester, på daværende tidspunkt i den tredjebedste rækker L1 og med den tidl. Ipswich-angriber Steve Whitton ved roret og som kendte lidt til Adam Tanner fra sin sidste tid i Ipswich, gav ham en 1-års kontrakt. Det blev dog ingen succes, Adam Tanner kæmpede en svær kamp med sin fitness og efter blot 4 kampe for Colchester, så skiftede han i januar 2001 til Non-League klubben Canvey Island i den daværende 6.bedste række og det næste års tid blev det til 43 kampe og 8 mål for den lille klub sydøst for London.
I en alder af 28 år måtte Adam Tanner sande de efterhånden kroniske knæproblemer gjorde det umuligt at forsætte som professionel fodboldspiller. Han var efterhånden også kommet så langt væk fra rampelyset og havnet langt nede i rækkerne, at støvlerne blev lagt på hylden i 2002. Siden har der været stille omkring Adam Tanner. Af og til arbejder han som med-kommentator eller fodbolekspert for primært radiostationer i det sydøstlige England.
I et interview i 2014, hvor han fortalte om sin tid i Ipswich og omtalte John Lyall som et helt igennem fantastisk menneske (manageren der hentede ham til Ipswich). Adam Tanner var tydeligt berørt, da han blev spurgt ind til kokainsagen fra 1999 og han betragtede det som en væsentlig faktor til han aldrig fik etableret sig på 1.holdet i Ipswich. Karrierens højdepunkt er der ingen tvivl om hvad var – det var i Adam Tanners kun tredje kamp for Ipswich, hvor han blev matchvinder med kampens eneste scoring efter en halv times spil, på udebane mod mesterskabsfavoritterne Liverpool og dermed sikrede Ipswich sin første sejr nogensinde på Anfield Road. det skete 14/1-1995.
