Daily Mail forklarer hvorfor Hutchinson er så ombejlet
Spillet om Omari Hutchinsons fremtid går i de kommende uger ind i en afgørende fase. Den lille offensiv-spiller, der runder 22 år til oktober, er nemlig langt fra sikker på, at være Ipswich-spiller, når transfervinduet smækker i den 1. september.
Mange Town-fans ser ham som en nøglefigur, hvis klubbens ambition om en hurtig returbillet til Premier League skal indfries. Men de bør være bekymrede, fordi der udspiller sig nogle begivenhederne uden for Portman Road.
Først og fremmest sluttede EM for U-21 landshold i år aftes med engelsk finalesejr på 3-2 over Tyskland. Hutchinson høster fine karakterer efter sin indsats, ikke mindst fremhæves hans scoring til 2-0. Præstationen lå i forlængelse af semifinalen mod Holland (engelsk sejr på 2-1), hvor Ipswich-esset noterede sig for gode bedømmelser af et enigt journalistkorps.
To markante kampe i så stor en turnering – og i så vigtige opgør – gør en spiller som Omari Hutchinson interessant for en række Premier League-klubber.
Og for nylig publicede Daily Mail en artikel med overskriften: Why Omari Hutchinson is the Premier League’s new most wanted man.
Avisen mener at vide, at Brentford, Fulham, Everton, West Ham og Aston Villa er de engelske klubber, der fører feltet an af bejlere.
Men hvad mere interessant er, at Daily Mail har en forklaring på, hvorfor Hutchinson tiltrækker sig så meget interesse. For sandheden er vel, at han for sjældent shinede i Premier League, som Town-fans havde håbet.
Men det kigger de 5 ovennævnte klubber ikke så meget på. I stedet ser de en spiller, der kan kopiere noget, der er gjort før.
West Ham hentede for nogle år siden Jarrod Bowen i upåagtede Hull. Han blev en nøglespiller for Hammers og blev siden en del af det engelske landshold.
Og samme udvikling blev Morgan Rogers en del af. Han skiftede til Aston Villa fra Middlesbrough i den næstbedste række, blev en gevinst og kom sidste år på det engelske landshold.
Det er karriereforløb som disse, en solid midterklub i Premier League som West Ham eller Aston Villa vil gentage. Derfor hælder flere efterhånden til, at Ipswich mister sin guldfugl inden for de kommende måneder, når der kommer klub, der aktiverer frikøbsklausulen i Hutchinson kontrakt på 35 mill. £.

Af ALLE spillere er Hutchinson med flere længder den spiller jeg helst vil have bliver I Ipswich.
Synes det vil være et mega kæmpe tab. Både ud fra hans nuværende niveau til Championship men også i høj grad hans udviklingspotentiale.
Hans store medvirken til de 2 oprykninger betyder også meget for mig.
Hvis vi skal købe erstatning for Hutchinson med samme alder og kvaliteter så skal vi også give det dobbelte af hvad vi får fra ham.
Det er ikke for ingen ting, at jeg har hans navn på ryggen af min klubtrøje …