Glem nedrykningen – Vi er langt foran planen!

Efter to oprykninger i træk og en følelse af, at vi kunne gå på vandet, var det en mavepuster at rykke ud med et brag efter blot en sæson i Premier League. Men tag det helt roligt. Vi er langt foran den plan, der er lagt for at etablere os i toppen af engelsk fodbold

”Brutal”.

Sådan lød CEO Mark Ashtons korte svar af 24-25-sæsonen for Ipswich Town, da han i flere medier blev bedt om at evaluere Ipswich sæson i Premier League tilbage i juni. Og han mindede i øvrigt alle steder om, at også The Championship er ”tough”, og at man ikke kan tage noget for givet.

Men i virkeligheden kan vi tage det helt roligt og lukke øjnene på strandtæppet, indtil vi bliver vækket af starten på den nye sæson om nogle uger.

Gave i grim indpakning
Den brutale og på overfladen fejlslagne sæson i Premier League var en kæmpesucces i forhold til klubbens langsigtede mål om at blive en etableret del af Premier League.

De mange penge, som vi uventet fik adgang til ved at rykke op, er nemlig klogt investeret i at udvikle truppen og i at udbygge i faciliteterne omkring stadion og træningsbanerne samt i vores U21-akademi.

Desuden vil erfaringen fra at have spillet et år i den måske bedste og hårdeste liga i verden er guld værd, når vi (forhåbentlig) snart får chancen igen.

Var ikke klar til oprykning – og så alligevel …
Oprykningen kom uventet, og de mange penge, der fulgte med, var ikke en del af budgettet. Klubben måtte derfor ændre strategi meget hurtigt og springe flere år frem i planen for at håndtere succesen. Og  den øvelse er slet ikke nem. Som  Ashton selve forklarer i et interview på Youtube med East Anglia Daily Times, så varer den succes, der kommer til den uforberedte, kun kort.

”Det handler om at opbygge bæredygtig succes. Og den kommer fra at opbygge hele klubbens infrastruktur. Det vil sige rekruttering, brugen af data, stadionfaciliteterne, coachingen og truppen. Og det kan man kun gøre over tid,” som han siger.

Tid fik klubben ikke meget af, men fordi Mark Ashton og hans team på Portman Road allerede var i gang med en robust og langsigtet plan om at forvandle en gammel, udpint fodboldklub til en moderne, kernesund fodboldorganisation, blev den tilfældige succes, som oprykningen var, et kæmpe spring fremad for klubben.

Også selv om det hele endte med nedrykning – i første omgang.

Lad os bruge lidt tid på strandtæppet til at spole tiden tilbage til 2021 og sætte tingene i perspektiv.

Gamechanger 20 lever op til deres navn
Amerikanske investeringsselskab Gamechanger 20  købte Ipswich Town FC den 7. april 2021 – og  det er altså kun fire år siden – for £40m,  og de det stod fra starte klart, at der nu var nye drenge i byen.

På købstidspunktet var Ipswich i gang med at henslæbe endnu en forglemmelig sæson i League One, men investeringsdirektør Mark Steed fra ORG, den altdominerende hovedaktionær i Gamechanger 20, at gjaldede alligevel selvsikkert ud over Twitter:

“God have mercy on League One, because we won’t. COYB!!!”

(Hvorefter vi i øvrigt spillede de fem første kampe under de nye ejere uden at score, men det er heldigvis blot en historisk fodnote).

Nye ambitioner, ny professionalisme
Ikke kun i tonen på de sociale medier, men også i tilgangen til ledelse, lod de nye ejere forstå, at intet ville forblive, som det var.

Øverst stod kravet til alle ansatte og ikke mindst spillerne om at skulle ’løbe imod modgangen’ (’Running Towards Adversity’).

Udtrykket var både et signal om, at en ny kultur var kommet til klubben, og en hyldest til de brandmænd, hvis pensionsmidler, det var, som var blevet investeret i ”en sovende gigant”, som en af de nye amerikanske ejere, Mark Detmer fra investeringsforeningen ’De Tre Løver’, kaldte Ipswich. ’De tre løver’ bestod af tre sportsinteresserede og velhavende amerikanere, som fik tildelt opgaven med at drive investeringen på vegne af de nye ejere.

Ashtons hovedrengøring fejede 20 spillere ud
At Gamechanger 20 mente business blev understreget, da Bristol Citys eftertragtede CEO, Mark Ashton, i juni blev hentet ind til at tage ansvaret for den daglige drift i Ipswich.

Ashton slog fra dag ét fast, at kun spillere (og ansatte i øvrigt), som købte ind på den nye kultur og de nye adfærdsregler, ville blive en del af klubbens fremtid. Straks sæsonen var slut og en uimponerende 9.-plads skrevet ind i historiebøgerne, blev tyve spillere (inkl. lånespillere) hældt ud af klubben, og truppen blev bygget op helt forfra.

Ud røg markante fan-favoritter som Downes, Dozzell, Chambers, Bishop, Skuse og Sears. Ind kom til gengæld spillere, som blev centrale ved de næste års oprykninger, som Burgess, Chaplin, Edmundson, Morsy, Burns, Donacien samt keeperne Walton og Holy.

Strategien blev i øvrigt gennemført uden de store omkostninger. Officielt endte vi med at betale £360.000 (3,2 mio. kr.) for hovedrengøringen (vi kender dog ikke økonomien bag købene af spillere som Morsy, Burns, Walton og Hladky. Omvendt ved vi heller ikke, hvad vi fik ud af at skille os af med Bishop, Lankester og Fraser).

Unge McKenna blev en succes fra starten
At tålmodigheden med forandringerne var kort, blev yderligere understreget i december, da Paul Cook (hentet i marts samme år under Marcus Evans, men meget sandsynligt med accept fra Gamechanger 20) blev afløst af en ung og ambitiøs manager i form af Manchester Uniteds førsteholdstræner Kieran McKenna. På det tidspunkt lå Ipswich på en uacceptabel 12.-plads efter en sæsonstart med 7 sejre, 7 uafgjorte og 8 nederlag.

McKenna formåede kun at løfte holdet op som nr. 11, da sæsonen var slut. Alligevel blev hans første halvsæson betragtet som lovende med 11 sejre, 9 uafgjorte og blot 4 nederlag og en målscore på 30-13.

Der var derfor høje forventninger til McKennas første hele sæson i Ipswich, og de blev fuldt indfriet med direkte oprykning til The Championship. Og for lige at minde om, at planen for klubben stadig var langsigtet, erklærede topchefen for ORG (hovedaktionæren i Gamechanger 20), Ed Schwartz, at oprykningen til Championship bare ”er begyndelsen til en utrolig rejse”:

”Vores langsigtede mål har altid været at bygge en bæredygtig klub, som kan konkurrere på det højeste niveau af engelsk fodbold,” fastslog han.

Virkelighed overhalede langsigtede mål
Ed Schwartz’ kommentar om ’langsigtede’ mål blev imidlertid blæst omkuld inden for bare 12 måneder. Mod alle odds sikrere Ipswich sig overraskende adgang til at ’konkurrere på det højeste niveau’ gennem anden oprykning på to år.

Klubbens fans gik i ekstase, og der var euforisk fornemmelse af, at McKenna og hans sammenspillede succesdrenge ville overraske de fleste i Premier League.

Ledelsen i klubben var mere realistisk. Klubben var reelt slet ikke klar til skridtet op, og Mark Ashton blev sendt i byen for at berolige fanskaren og andre med vilde forventninger. Til blandt andre The Guardian leverede Ipswich Towns CEO sit nye fast mantra:

”We will be brave and bold, but not reckless”.

Indkøb på højere hylder
Modet og dristigheden kom til udtryk i transferstrategien. Oprykningen til Premier League betød, at klubben kunne bruge langt flere penge på nye spillere, end hvis den som forventet blot havde etableret sig i Championship. Og det var i sandhed ”brave and bold” – en del mente faktisk også, at det var ”reckless”. Der blev købt spillere for over £100m, og otte af de nye spillere blev købt ind til priser, der overgik klubbens hidtidige rekordindkøb, målmanden Matteo Sereni, som blev hentet for på £4,5m tilbage i 2001.

Indkøbene gik stærkt, og startede straks efter oprykningen, da Ashton og McKenna begyndte at købe ind efter Ed Schwartz’ anvisninger om at ’bygge en bæredygtig klub, som kan konkurrere på det højeste niveau’. Men de huskede tilføjelsen om, at målet var langsigtet, og handlede ind derefter. Af de otte dyreste spillere var syv under 25 år, mens kun Sammie Szmodics var ældre.

Succestrup og erfarne stjerner aldrig muligt
Mange af klubbens fans elskede af gode grunde det sammenspillede succeshold fra de to oprykninger og drømte om, at indkøbene ville blive begrænset til et et par enkelte, solide og erfarne Premier League-spillere som supplement.  Men virkeligheden var, at den usandsynlige  og uforberedte oprykker reelt ikke havde en chance for at hente nøglespillere med Premier League-erfaring. Hverken økonomisk eller sportsligt kunne Ipswich trods to oprykninger være med.

Det var faktisk heller ikke Ashton og McKennas plan. De var i stedet i gang med at skabe et hold, der var konkurrencedygtig på længere sigt. Hvis den så oven i købet ikke ville falde igennem i Premier League, ja måske endda ligefrem kunne overleve, så ville det kun være en bonus.

Indkøb blev det muliges kunst
Uden noget, der mindede om international scouting, og uden adgang til detaljerede data over spillere (vi havde købt os ind i Brightons data-system, men den aftale stoppede, af vi rykkede op), var vi begrænset til, hvad vi kendte – nemlig de modspillere, der havde gjort det godt i The Championship, og de unge talenter, som McKenna og Ashton kendte til via deres personlige netværk. Det var til gengæld også lovende.

Ind på faste kontrakter kom Hutchinson, Clarke, Greaves og Delap, samt i vintervinduet Philogene, som alle var eksempler på unge spillere med potentiale til at kunne sælges videre for store beløb. Derudover hentede vi forventede forstærkninger som O’Shea, Szmodics, Johnson, Muric og Ogbene.

Den trup, som Ashton og McKenna fik samlet takket være de uventede, ekstra penge, er bygget både til udvikling, til salg og til at løfte det generelle niveau i truppen, der trods spillernes gudestatus blandt klubbens egne fans for neutrale iagttagere aldrig havde potentiale til øverste række.

Stærkere trup og mere moderne klub
Takket være Ashtons og McKennas indkøbsstrategi er truppen derfor i dag markant stærkere end den trup, vi rykkede op med i 2024 – også selv om vi har mistet Delap, og måske også må sige farvel til Hutchinson og måske en eller to mere.

Ydermere er faciliteterne omkring stadion, træningsbanen og akademiet blevet opgraderet hurtigere end ventet takket være fornuftig brug af de mange uventede penge, som den tilfældige succes med oprykningen i 2024 førte med sig.

Som Ashton sagde juni til East Anglia Daily Times:

”Havde jeg tilbage i 2021, da jeg blev interviewet i dette lokale, hvor malingen skallede, og der var fugtskader på væggene, sagt, at vi i 2025 lige var rykket ned fra Premier League, havde købt spillere for over £20m og fortaget rekordsalg af spillere for over £30 m, havde vi kigget undrende på hinanden. Det må vi huske, for når vi taler om succes i overordnede termer, så må vi kigge på hele klubben,” som Ashton sagde i interviewet til East Anglia Daily Times.

En klub til en mia. om fem år
Trods den brutale nedrykning fra Premier League er den skønne virkelighed, at den uventede oprykning har katapulteret Ipswich Town flere år frem i den ellers langsigtede plan. Klubben står derfor i dag langt bedre rustet som seriøs kandidat til både oprykning og til at etablere sig som en veldrevet midterklub i Premier League, end nogen havde forudset, da planerne blev lagt i 2021

Og for de amerikanske ejere – og brandmændene i Arizona – er virkeligheden, at deres investering blev mangedoblet langt hurtigere, end de havde turde håbet. Deres investering på £40m har allerede indbragt £105m ved et salg på 44% af aktierne. Og som det er blevet beskrevet her på itfc.danmark.com har ejerne på det seneste yderligere opjusteret værdiansættelsen til mellem £325m-375m (alt efter, om vi rykker op) og med forventningen om, at klubbens værdi runder £1000m om fem år er de gået i markedet for at hente yderligere investeringer for omkring £200m.

Så luk trygt øjnene på strandtæppet. Du kan roligt drømme stort. Vi er langt fra færdige med rejsen mod toppen.