Ipswich jagter mexicansk landsholdsspiller
Diverse medier beretter nu om, at Ipswich Town forhandler med mexicanske Toluca om Marcel Ruiz.
Den 24-årige Ruiz spiller central midtbane og har over 200 seniorkampe på CV’et for Querétaro, Tijuana og Toluca. Ligesom han er noteret for otte landskampe for Mexico.
Prisen skulle ligge omkring 8,5 mill. £.
Holder interessen stik ser det mere og mere ud til, at Ipswich ikke længere regner med Jens Cajuste som en mulig spiller til næste sæson.
Ruiz beskrives som en teknisk stærk spiller, der godt kan lide at være boldbesiddende fra sin position på den centrale midtbane. Ønsket om at komme til europæisk fodbold skulle være stort, og i takt med stærke præstationer for klub og landshold, skulle interessen for ham være stigende.
