Derby interesseret i Morsy – men der er et problem
Sam Morsy er i søgelyset hos Derby County, der stadig søger at forstærke den trup, der lige akkurat reddede livet i sidste sæson i Championship.
Historien bringes af journalist Alan Nixon, og den lægger helt i kølvandet på den historie, vi skrev for over fem uger siden. Nemlig at Morsy havde fået lov til at se sig om, efter en ny klub:
Der et problem
Men der er én stor knast, der skal høvles væk, hvis den handel skal blive til noget. Town-kaptajnen er nemlig blandt klubbens mest løntunge spillere. Han fik en ny og forbedret kontrakt for et år siden (løber endnu 12 måneder), og ifølge mediet Capology, der tracker sportslønninger, estimeres det, at der ruller 30.000 £ om ugen ind på Morsys konto.
Den løn kan Derby med garanti ikke betale. Her er Matt Clarke lønførende med 20.000 £ om ugen, og der er alle grunde til at antage, Morsy skal ned under det beløb.
Og hvem vil bare uden videre sige farvel til over en halv mill £ om året? Derfor skal der files på tallene, før et skifte, kan blive aktuelt.
Enten skal Ipswich give Morsy en stor pose penge med. Eller også skal klubben undsige sig en transfersum, som Derby efterfølgende kan putte ned i ægypterens lomme. En længere kontrakt på 2 eller 3 år kan også gøre beslutningen nemmere for Morsy.
Men der skal arbejdes hårdt for at parterne skal mødes, og det kan bestemt ikke udelukkes, at et skifte til Derby kollapser af økonomiske grunde.
Så synes et skifte til Mellemøsten langt nemmere at få til at ske. Her sidder oliepengene langt løsere, og egypteren har da også tidligere været sat i forbindelse til f.eks. Qatar eller Saudi-Arabien.
Morsy har et år tilbage af sin kontrakt, og med 33 år på fødselsattesten, bliver en evt. transfersum symbolsk.
