Ipswich-ledelsen danser linedans i transfersagaen om Hutchinson

I går, onsdag d. 16. juni, blev historien om Omari Hutchinsons eventuelle skifte til Brentford ved med at udvikle sig og kunne tage pusten fra de fleste.

Han er stadig Ipswich-spiller, men transfersagaen er også begyndelsen til en linedans for ledelsen i Ipswich Town Football Club, hvor et enkelt fejltrin kan få uoverskuelige konsekvenser.

Det vender vi tilbage til, men lad os lige ridse gårsdagens begivenhederne op:

Tidligt om morgenen breakede Daily Mail, at Brentford havde budt 35 mill. £ for Omari Hutchinson, der havde en klausul i sin kontrakt: Hvis en klub bød 35 mill. £ inden tirsdag d. 15. juni kl. 18:00, var Ipswich tvunget til at acceptere.

Brentfords bud lå angiveligt tidsnok til at kunne aktivere klausulen, men en handel kunne alligevel ikke blive til noget, fordi London-klubben ville betale over flere år.

Og så kunne man forledes til at tro, at faren var blæst over. Men det er den ikke. Anderledes kan jeg ikke tolke det.

Det er korrekt, at Ipswich umiddelbart har fat i den lange ende. Man kan sige nej til hvilket som helst tilbud. 35 mill., 50 mill eller 100 mill. £. Det spiller ingen rolle. Ipswich kan bare sige nej.

Avisen The Standard kunne efterfølgende fortælle, at Ipswich ville have 40 mill. £, mens BBC tilføjede, at Brentford ikke ville betale så meget og nu kiggede efter andre muligheder.

Sagen er bare, at Omari Hutchinson åbenbart meget gerne vil tilbage til Premier League. Og det kan skabe store udfordringer for Ipswich Town.

Det kan godt være, at klubben har det juridiske på sin side. Men det har kun værdi, hvis manager Kieran McKenna og Omari Hutchinson kan kigge hinanden dybt og længe i øjnene, mens førstnævnte kan se, at Omari med 110% sikkerhed taler sandt, når han forsikrer, at han kan lægge alt bag sig og spille op til sit bedste i Championship.

Det er jeg bare langt fra sikker på er tilfældet.

Når Omari-lejren lækker, at han gerne vil til Premier League, så har det kun et formål: At lægge pres på Ipswich for at lytte til de bud, der kommer.

Selv om man har retten på sin side, og der er indgået en juridisk bindende aftale parterne imellem, så kommer der sjældent noget godt ud af, at holde på en spiller, der gerne vil væk.

Gør man det alligevel, risikerer man at stå tilbage med en spiller, der har svært ved at finde motivationen. Og spilleren kan hurtigt blive det rådne æble i kurven, der er svær at håndtere for den øvrige trup.

I yderste konsekvens kan man stå tilbage med en spiller, der nægter at spille. Det er set et utal af gange.

Om Omari Hutchinson går så langt, tør jeg ikke spå om. Men jeg tør godt spå, at han ikke er Ipswich-spiller, når transfervinduet smækker i om seks uger. Jeg håber da at tage fejl – men når man kigger på forløbet ligner det for mig et salg.

Ipswich var åbenbart også klar til at forhandle ved at smække et prisskilt på den lille dribler. Og når Brentford forlader bordet, kan det sagtens være ren taktik. Ipswich skal gøres mør, og det kan vel ske i de kommende uger, hvor Hutchinson og hans agenter kommer til at lægge voldsomt pres på Mark Ashton & Co.