Sarmiento leder efter ny klub
Southampton-sænkeren Jeremy Sarmiento indgår ikke i Brightons planer for den kommende sæson og ønsker et permanent skifte til en europæisk klub.
Ifølge blandt andre The Athletics og Thebrightonbase.com er den 23-årige ecuadorianer, Jeremy. Samiento på seriøs klubjagt.
Den offensive midt var på lån i Ipswich i det succesrige forår i 2024 og især er elsket og husket af alle Town-fans for hans mål i 97. minut til 3-2 mod Southampton i den direkte oprykningsduel 1. april 2024.
Selv om han nu i to sæsoner i træk har haft pæn succes på to tophold i Championship, er han ikke kommet nærmere en stamplads hos manager Hurzeler og var således ikke inkluderet i Brightons træningslejr for nylig.
Har afvist sydamerikanske bejlere
Sarmiento skulle derfor være på udkig efter et skifte på en fast kontrakt, og selv om Transfermarkt vurderer ham til £7m (60 mio kr.), så kan han sikkert hentes billigere.
Der har allerede været konkret interesse fra især sydamerikanske klubber inkl. brasilianske Cruzeiro og Botafogo, så ønsker Sarmiento at blive i Europa på dette tidspunkt af hans karriere.
Mon ikke Sarmiento kan få mange Championship-klubbers tænder til at løbe i vand.
Ikke mindst i betragtning af, at han nu to sæsoner i træk har været en fast brik på hold, der er rykket direkte op i Premier League. I 24-25-sæsonen var det som bekendt for Ipswich, hvor han blev hentet ind i januar og nåede 20 kampe og fire mål, mens han sidste sæson optrådte 37 gange for Burnley og ligeledes scorede fire mål.
