Ipswich jagter Fulhams anfører
Erfaren klublegende med næsten 150 kampe i Premier League kan være på vej til Portman Road. Også nyt om Bamford
Kieran McKenna og Ipswich er ifølge flere kilder meget seriøse bejlere til Tom Cairney, central midtbanespiller og anfører i Fulham.
Med et halvt år tilbage af den nuværende kontrakt og en dåbsattest, der siger 34 år, kan Fulham være fristet til at cashe ind på sin populære anfører, der i sine 146 kampe har scoret 8 mål og lavet 8 assists.
Cairney er stadig en aktiv del af Fulhams trup, og har været med i alle Fulhams tre kampe i 2026, hvor han blandt andet kom ind som reserve og scorede det udlignende mål i 1-1 kampen mod Crystal Palace 3. januar.
De to seneste kampe – 2-2 i Liverpool og 2-1 hjemme over Fulham – har Cairney været med fra start ovenikøbet som anfører.
Tom Cairney ses som den spiller, der både kan træde ind på Matusiwas plads i tilfælde af skader eller karantæner, og som også kan være en solid starter i konkurrence med Cajuste og Taylor.
Bamford foretrækker Sheffield U.
Vedrørende rygterne omkring Patrick Bamford, hvis aftale udløber med Sheffield United her i januar, er seneste, at han skulle foretrække at blive i Sheffield U.
Vi skrev om rygtet med Bamford her på siden for nogle dage siden.

En kommentar