OPTAKT: Ipswich – Swansea
Efter 4 kampe i træk på fremmed græs – så venter nu 3 kampe i træk på 8 dage hjemme på Portman Road. Efter den vigtige sejr i tirsdags på udebane mod Watford ligger vi pt. nummer 4 i Championship med 57 point og med 2 kampe i hånden ift. de 3 klubber der ligger foran os i tabellen. Med 6 point op til Middlesbrough på 2.pladsen er det nu vi skal bygge på og holde momentum.
Swansea styrer mod en sikker placering i midterfeltet og det ser på ingen måde ud til The Swans kommer i nærheden af at blive en del af nedrykningskampen denne sæson – primært pga. pænt stærkt spil på hjemmebane. Senest blev det netop på hjemmebane til det ene point mod Preston og det blev sikret med en scoring til slutfacit 1-1 i 90+5.
I den omvendte kamp mod Swansea i Wales, da vandt vi med overbevisende 4-1 og det er det ene af kun 4 nederlag i 18 kampe på eget græs i denne sæson for The Swans. Det klare nederlag til Ipswich tilbage i november kostede i øvrigt Alan Sheeran jobbet som Swanseas manager få dage senere.

Form

Ipswich har kun tabt 2 af de seneste 11 kampe i Championship. Kun Coventry har hentet flere point på hjemmebane end os og vi er ubesejret i de seneste 10 kampe på Portman Road – 7 kampe er vundet og 3 kampe er endt uafgjort.
Swansea er som nævnt længere oppe godt kørende på eget græsanlæg og årsagen til det ikke rækker til at kæmpe med om playoff-pladserne, skyldes The Swans omvendt er ret skidt kørende på udebane. Blot 14 point er det blevet i 16 kampe på fremmed boldgade – kun Sheffield Wednesday og West Bromwich har hentet færre point på udebane end Swansea.
Den ene af The Swans to udesejre er pudsigt nok hentet mod Watford og den ligger knap en måned tilbage, hvor det (ligesom os) lykkedes at vinde med 2-0 på Vicarage Road.
Modtstanderen

Swansea har under Vítor Matos stillet op i en 4-2-3-1 eller 4-1-4-1 formation og meget sandsynligt det bliver sidstnævnte The Swans stiller op med på Portman Road.
Vi tager et lille kig på 3 af de mest fremtrædende spillere hos Swansea.



Nyt fra Swansea

Zeidane Inoussa (venstre wing) er ude med en rygskade og er sammen med Adam Idah pt. de eneste to spillere på skadelisten i Swansea. Midtbanespilleren Marko Stamenić er tilbage i truppen efter 2 spilledages karantæne pga. 10 gule kort.
Nyt fra Ipswich

Leif Davis missede Watford-kampen i tirsdags med en mindre skade og han er sandsynligvis tilbage mod Swansea. Ifølge Kieran McKenna er Jaden Philogene ved at være klar igen efter sin ledbåndskade i knæet, men den præcise tidshorisont er forsat usikker – et comeback kan være lige om hjørnet, men afhænger af om der kommer yderligere bump på vejen. Ashley Young er forsat ude med en hofteskade.
Bud på start 11”er mod Swansea

Vi er på et tidspunkt i sæsonen, hvor det for alt i verden handler om at skabe eller fastholde momentum og derfor tror skibenten her ikke på, at vi kommer til at se der bliver skiftet 6-7 spillere i startopstillingen fra kamp til kamp som tidligere på sæsonen. Men fordi vi ser ind i et kampprogram med 5 kampe på 15 dage, så vil der sikkert blive 2-3 ændringer mod Swansea og om der bliver flere, afhænger af om der er nogle spillere der ikke er 100% fit efter Watford-kampen.
Christian Walton
Darnell Furlong – Dara O’Shea – Cedric Kipre – Leif Davis
Azor Matusiwa – Jack Taylor
Wes Burns – Marcelino Nunez – Jack Clarke
George Hirst
Der var engang med The Swans
Vi skruer tiden tilbage til sæsonen 2018/2019. Paul Lambert overtog managerposten i starten af november efter det totale fejl-cast Paul Hurst. Men skaden var sket med fejlslagne indkøb og vi lå totalt isoleret i bunden af Championship efter en katastofestart på sæsonen – vi ender også med at rykke ned i League 1 med et brag.
Pudsigt nok kom ene af sæsonens kun 5 sejre mod netop Swansea – på udebane og det blev den eneste sejr Ipswich fik under Paul Hurst. Vi stillede med følgende start 11’er i den kamp: Dean Gerken – Luke Chambers, Matt Pennington, Toto Nsiala og Jonai Donacien – Cole Skuse, Trevoh Chalobah og Andre Dozzell – Gwion Edwards, Freddie Sears og Grant Ward.
