L’Equipe: Ipswich henter Reims-forsvarer som back-up spiller
Ganske vist har klubben ikke konfirmeret noget, men ifølge den velansete franske sportsavis, L’Equipe , så henter Ipswich den 28-årige midtstopper, Cédric Kipré, på lån den kommende sæson. Bemærkelsesværdigt nok, så omtaler L’Equipe ikke skiftet som et rygte – men som en sikker transfer, der blot mangler at blive offentliggjort.
Aftalen er skruet sammen som et 12-måneders lå, hvor Ipswich er forpligtet til at købe ham, hvis sæsonen ender med oprykning til Premier League. I så fald udløses en transfersum på beskedne 3,9 mill. £.
Det er imidlertid ikke meget, der tyder på, at Kipré hentes ind til startformationen, og skulle Town finde vej tilbage til Premier League, skal man heller ikke forvente, at han kan vokse med opgaven.
Med andre ord ligner han en tilføjelse til bredden.
Statistik- og databasesiden FBREF har noteret ham som 77 kg. fordelt på 191 cm. Den foretrukne fod er højre, men han kan spille både til venstre og højre i det centrale forsvar. Derfor ligner han backup for Jacob Greaves i venstresiden, hvor Town jo stadig har et hul at fylde ud, efter Cameron Burgess forlod Portman Road tidligere på sommeren.
I den forgangne sæson var han med i 28 kampe for Reims i Ligue 1. Holdet nåede frem til pokalfinalen Coupe de France, men tabte den 0-3 til Paris Saint Germain.
Liga-tilværelsen var turbulent. Først rykkede klubben ned i Ligue 2, så reddede den livet, da Lyon blev tvangsnedrykket grundet dårlig økonomi. For så alligevel at rykke ned, da Lyon for nogle dage siden vandt sin appel og dermed kunne blive i den bedste række.
Manager Kieran McKenna kender ham særdeles godt, thi Kipré har tidligere har spillet 174 kampe sæsoner i Championship. Det skete mellem 2018 og 2024 for Wigan, WBA og Cardiff (lån).
Nogle husker måske Ipswichs udekamp mod WBA i oprykningssæsonen 2023-2024, der endte med nederlag på 0-2. Det var 90 minutter, hvor McKenna & Co. ikke skabte noget som helst – ikke mindst fordi Kipré havde Town-spillerne i sin hule hånd.
I øvrigt har han i WBA spillet sammen med såvel keeper Alex Palmer og venstre backen Conor Townsend, der jo begge nu befinder sig i Ipswich. Så McKenna har uden tvivl også rådført sig med de to.
Kigger man på hans stats i det seneste år i den bedste franske række, ser det fornuftigt ud:

Styrken ligger i de defensive aktioner. Han var blandt de bedste til at blokere skud, cleare bolde og tackle driblere sammenlignet med andre centrale forsvarsspillere.
Til gengæld er det overraskende – og måske en smule bekymrende – at han kun er middelgod til at vinde luftdueller trods sine 1,93 meter.
I det fremadrettede er han i den bedste fjerdedel i det korte pasningsspil. Til gengæld falder hans niveau på længere pasninger og progressive pasninger.
Der er også en vis usikkerhed i hans spil. Således er han kun rangeret i midten, når dette gælder antallet af fejl (fejl der leder til afslutning fra modstanderholdet).

En kommentar