(Opd.) Forever Young får et-årig aftale
Opd. Ipswich Town FC har officielt annonceret at have skrevet kontrakt på et år med 40-årige Ashley Young.
Kieran McKenna kalder det “en stærk signing” og siger:
“Han har bevaret et ekstremt højt niveau af professionalisme og konkurrenceevne gennen sin karriere og han spiller stadig på en vældigt godt niveau. Vi føler, at hans lederskab og erfaring vil blive værdifuld i truppen denne sæson og han er sulten efter at bidrage på og uden for banen”.
(Dette skrev vi tidligere onsdag):
Ifølge Sky Sport har Ashley Young idag bestået den traditionelle fitness-test og dermed indgået en et-årig kontrakt med Ipswich.
Aftalen forventes offentliggjort inden for de næste 24 timer
Trods sine 40 år er Ashley Young åbenbart Forever Young, og han optrådte da også sidste sæson i hele 32 kampe for Everton. Den tidligere engelske landsholdsspiller havde imidlertid kontraktudløb tidligere på måneden og koster derfor ingenting.
Ifølge Sky Sport havde højrebacken tilbud fra adskillige Championship-klubber, men mon ikke kombinationen af, at han kender Kieran McKenna fra Manchester United, samt at hans søn er ved at skrive ungdomskontrakt med Ipswich har vejet tungt.
Selvfølgelig sammen med det faktum, at vi nok kan tilbyde en bedre ugeløn end de fleste andre Championship-klubber.
Med ankomsten af den erfarne og åbenbart stadig toptrænede Young stiller det spørgsmål til Harry Clarkes plads på holdet i den kommende sæson. Mon McKenna endnu engang vil låne ham ud? Eller vil han selv søge væk med udsigten til at skulle tage plads bag Johnson og Young?

Det er fandeme stærkt at han med den fodboldmæssigt😅 meget høje alder kan spille 32 kampe i Premier League.
Spændende med hans bidrag i den kommende sæson. Tænker han kan bidrage med meget erfaring😅 OG trods høj alder også på banen.