(Opd. 10.aug): Så kom Akpom-handlen i hus
Søndag aften præsenterede Ipswich endelig Chuba Akpom som ny Town-mand. Angriberen, som var topscorer i The Championship i 2022-23 sæsonen, kommer til på en 1-årig lejeaftale, med tvungen option på køb på £7 millioner, skulle Town rykke op.
Det var ved at udvikle sig til lidt af en saga, eftersom Birmingham i flere omgange forsøgte, at få Chuba Akpom til St. Andrews. Men Chuba var klar i mæglet til sin nuværende arbejdsgiver; Han ville til Ipswich.
Herunder følger artiklen vi bragte d. 5. august, hvor Akpom havde bestået lægetjekket, men hvor Birmingham stadig lurerede i kulissen.
Ifølge Sky Sports har Ajax’ Chuba Akpom bestået lægetjek i Ipswich og er klar til at skrive kontrakt.
Men Birmingham har ikke givet op. Klubben har ændret sit bud på en låne-kontrakt med en købsforpligtelse ved oprykning til en ren handel. £6m har klubben budt, og da Ajax foretrækker penge i hånden her og nu, lægger klubben pres på Akpom for at få ham til at skifte mening – igen. Men ifølge flere kilder ønsker Akpom selv at komme til The Tractorboys.
Det bliver spændende, hvilken bænk han sætter sig på, når de to klubber mødes i sæsonåbningen fredag aften.
Søndag blev det rapporteret, at Town havde budt på Akpom, som ellers skulle have været til lægetjek i Birmingham.
På det tidspunkt så det ud til, at Town ville løbe med den tidligere Boro-spiller, der de seneste par sæsoner har tørnet ud for henholdsvis Ajax Amsterdam og Lille i den franske Ligue 1.
Det er Sky Sports Anthony Joseph, der rapporterer om lægetjekket.
