OPTAKT: Ipswich – Middlesbrough
Så er der topbrag på Portman Road. Søndag kommer Middlesbrough på besøg og det er en kamp mellem den øjeblikkelige nummer 2 og 5 i Championship. Det er en uhyre vigtig kamp – vinder vi, så er Boro mere eller mindre sat af i kampen om den anden direkte oprykningsplads til Premier League (Coventry sikrede sig fredag oprykning med 1-1 på udebane mod Blackburn).

Ovenpå den flotte (og dejlige sejr) på Carrow Road i lørdags – så kom Ipswich i den grad ned på jorden tirsdag aften i Portsmouth. Der var ikke så meget at sige til Pompeys 2-0 sejr – den var desværre fuldt fortjent og vi må bare erkende vores præstation var dårlig. Hvad årsagen var til, at vi ikke kom med mere indsats og tro på tingene på Fratton Park er svært at forklare, men måske var der lidt mentale tømmermænd i kølvandet på den meriterende sejr over vores ærkerivaler.
Men Portsmouth er (var) ikke nogen walkover eller en nem opgave – vi burde havde været advaret, dersom Pompey i sidste weekend vandt på udebane med 1-0 over netop vores modstander søndag… Middlesborugh.

Form

Efter ni kampe i træk uden nederlag blev vores stime brudt mod Portsmouth i tirsdags – Ipswich har dog kun tabt to af de seneste 13 kampe, 7 er vundet og 4 er endt uafgjort. Hjemme på Portman Road er vi ubesejret i de seneste 15 kampe – 10 er vundet og 5 er endt uafgjort.
Middlesbrough er uden sejr i de seneste seks kampe (3 uafgjorte og 3 nederlag) og i de seneste 11 kampe er det kun blevet til to sejre – begge i øvrigt på udebane over hhv. Birmingham og Queens Park Rangers. Middlesbrough har faktisk hentet lige så mange point på hjemmbane, som på fremmed græs og sammen med Coventry er Boro de to klubber i Championship der har hentet flest point på udebane = 36 point.
Modstanderen

Boro-manager Kim Hellberg er et forholdsvis ubekrevet blad, som indtil skiftet til Riverside Stadium i november kun havde haft to cheftræner job hjemme i Sverige. Først i IFK Värnamo, som han i sin anden sæson i klubben førte frem til en flot 5.plads i Allsvenskan og det led til det noget større job i Hammerby – hvor det i både 2024 og 2025 blev til 2.pladser i den bedste svenske række.
Kim Hellberg har i de to svenske klubber, hvor han har været cheftræner – haft stor succes med at anvende formationen 4-2-3-1. Men svenskeren har “shoppet” rundt blandt flere forskellige formationer siden han tog over i Middlesbrough. 4-4-2 har været anvendt mest, men også 4-3-3 og 3-4-1-2 har også været i spil flere gange og pudsigt nok har 4-2-3-1 kun været brugt et par gange.

George Edmundson har efterhånden været i snart to sæsoner i Middlesbrough – først på lån og siden blev det til et permanent skifte fra Ipswich for £500.000 i januar 2025. I sidste sæson blev det til 25 kampe for Boro – en skade halvvejs gennem sæsonen medførte han mistede sin stamplads på holdet. I denne sæson har den fysisk stærke midterforsvarer også været ramt af flere skader – således er det kun blevet til 7 kampe i Championship og kun tre af dem fra start og de ligger helt tilbage i september. De seneste 8 kampe har “The Fridge” været på bænken for Boro og kun én gang kommet ind.
Vi tager et kig på en håndfuld af Middlesbroughs mest fremtrændende spillere.





Nyt fra Boro-lejren
Middlesbrough har været pænt hårdt ramt af skader på det sidste blandt flere af sine nøglespillere. Hayden Hackney har været Middlesbroughs i særklasse bedste spiller i denne sæson. Den 23-årige centrale midtbanespiller har misset de sidste fire kampe med en lægskade og kan være tilbage hos Boro mod Ipswich – dog beretter flere Teesside-medier om det er mere sandsynligt den tidl. engelske U/21-landsholdsspiller først er tilbage i næste weekend mod Watford og dermed misser søndagens kamp. Der er ingen tvivl om Middlesbroughs dyk i form over den sidste måneds tid hænger sammen med Hayden Hackneys skadefravær.


Midterforsvareren Alfie Jones har været ude med ankelskade siden nytår og ventes ikke tilbage i resten af denne sæson. Det samme gælder en anden midterforsvarer, Darragh Lenihan – der har været ude siden midten af september efter en ankeloperation.
20-årige Leo Castledine blev i januars transfervindue hentet i Chelsea for 2 mill. £ efter et succesfyldt låne-ophold i Huddersfield (10 mål i 23 kampe i League 1) – den offensive midtbanespiller har siddet ude de seneste 3 kampe med en muskelskade og er potentielt meldt ude resten af sæsonen.
Ovennævnte Matt Targett og Jeremy Sarmiento betragtes begge som tvivsomme til søndagens kamp med hhv. en muskelskade og en mindre knæskade.
På plus-siden kan det nævnes Alex Bangura forventes at være klar til at vikariere for Matt Targett på venstre back efter han har kæmpet en fiberskade de sidste par måneder – hvis leje-svenden fra Newcastle ikke bliver klar til kampen mod Ipswich. Kantspilleren Sam Silvera sad på bænken mod Portsmouth (uden at komme ind) efter 10 uger ude med et brud i foden – den 25-årige australske landsholdsspiller fik en del spilletid i første halvdel af sæsonen, men har siden været forfulgt af skader.
Nyt fra Ipswich-lejren

Wes Burns er meldt ude til kampen mod Middlesbrough – det er en lægskade der forsat driller den 31-årige højrekant-spiller og som har holdt ham ude de seneste fire kampe. Ellers er der ikke nogen meldinger om skader. Azor Matusiwa har virket lidt hæmmet i de seneste to kampe ovenpå det trælår han pådrog sig i kampen mod Birmingham og forhåbetligt er hollænderen tilbage ved fuld styrke på søndag.
Bud på start 11’er mod Middlesbrough
Der er kamp om pladserne og i seneste kamp mod Portsmouth var der et par overraskelser i startopstillingen. Skribenten her tror på Cederic Kipre glider ud på bænken igen med Leif Davis tilbage i truppen.
Darnell Furlong – Dara O’Shea – Jacob Greaves – Leif Davis
Azor Matusiwa – Jack Taylor
Kasey McAteer – Marcelino Nunez – Jaden Philogene
George Hirst
TV
Kampen kan ses live på Viaplay og SKY.
Der var en gang mod Middlesbrough på Portman Road
Tilbage i sæsonen 2012/2013 fik vi en katastrofestart på sæsonen og i slutningen af oktober 2012 er den danske supporterklub på Portman Road (inkl. skibenten her) til kampen mod Sheffield Wednesday – det bliver en drøj omgang at komme igennem og vi taber 0-3.
Få dage efter bliver Paul Jewell fyret – ind kommer en vis Mick McCarthy og den rutinerede irer styrer efter en lidt svingende start Ipswich fri af nedrykning. Championship var i dén sæson ganske tæt – hvilket slutstillingen vidner om, vi ender på en 14.plads – 8 point fra en playoff-plads og blot 6 point fra nedrykning.
Middlesbrough slutter to pladser under Ipswich på en 16.plads i Championhsip og medvirkende til det var et ikke specielt vellykket besøg på Portman Road i februar 2013 – vi stiller med følgende hold, som inkluderede hele fem lånespillere; Scott Loach – Richard Stearman, Luke Chambers, Tommy Smith og Aaron Cresswell – Carlos Edwards, Luke Hyam (85, Andy Drury), Guirane N’Daw og Daryl Murphy – David McGoldrick (76, Anthony Wordsworth) og Aaron McLean (65, Frank Nouble).
