McKenna favorit til Fulham
Så skal vi endnu engang igennem en lidelsesfuld sommer. Rygterne om Kieran McKenna tager fart, og han er lige nu favorit til Fulham-jobbet.
Den engelske bookmaker BetVictor har lige nu Kieran McKenna som storfavorit til at overtage tjansen som manager i Fulham, der netop har sagt farvel til Marco Silva.
Vores succesrige manager, der bemærkelsesværdigt nok havde mest travlt med at ‘se frem til ferie’, når han blev spurgt om hans planer med Ipswich for den nye sæson, står til at give pengene tre gange igen, hvis han lander Fulham-jobbet.
På andenpladsen har vi danske Torben Frank, der blot giver pengene syv gange igen, så Towns nuværende manager må siges at være ret stor favorit til at skifte Suffolk ud med London – et skifte, der ikke er værre, end hans familie jo stadig kan blive boende i deres ellers efter sigende elskede Ipswich.
Også i spil til Bournemouth
Efter Liverpools udskiftning af Arne Slot med (sandsynligvis) Andoni Iraola omtales McKenna også til Bournemouth-jobbet, hvor oddsene lige nu ligger på 11/2 på Betfair – hvilket ikke er langt efter 10/3-favoritten Marco Rose (sidst hos RB Leipzig) og Eddie Howe (nuv. Newcastle-boss, men tidligere to gange hos Bournemouth) med odds 5/1.
Heldigvis bliver McKenna ikke billig at hente. Skulle en anden klub ville ønske sig vores helt egen magiker, så må de nu hoste op med hele 8 mill £. – Mens Thomas Frank altså er helt gratis, Fulham:
