Status på målmandssituationen i Ipswich – skal der opgraderes ?
Det føles som en evighed siden Ipswich sikrede sig oprykning til Premier League for anden gang på to år og indtil kampprogram m.m. for den kommende sæson ligger klar – så ser vi på målmandssituationen i Ipswich og kommer med et bud på, hvad der kommer til at ske på den front.
Som de fleste Ipswich-supportere sikkert fik med for et par uger siden – så er Aro Muric endegyldigt fortid på Portman Road. Noget overraskende set i forhold til de udmeldinger der var kommet fra den kosovoske landsholdsmålmand selv – så har Sassuolo trigget købsoptionen i den lejeaftale der blev indgået sidste sommer med Ipswich og har betalt 6 mill. £ for at sikre sig den 27-årige målmand på en permanent kontrakt.

Set i bakspejlet er det måske en lidt halvdårlig deal for Ipswich, da vi for to år siden købte Aro Muric i Burnley for 10 mill. £ og dermed må indkassere et tab på 4 mill. £ på en spiller der sandsynligvis ikke har peaket endnu. Men skribenten her tror – at CEO Mark Ashton er ganske tilfreds med handlen. Der er ingen tvivl om Aro Muric ingen fremtid havde i Ipswich og der var en risiko for der skulle bruges en del krudt på at finde en ny klub til ham i løbet af sommeren. Det kunne desuden havde medført endnu en sæson på lån i en anden klub og så ville “problemet” bare blive udskudt et år.


Alex Palmer startede sidste sæson i Championship som 1.valg mellem stængerne, men en fiberskade i læggen midtvejs i 1.halvleg i hjemmekampen mod Charlton i midten af oktober banede vejen for Christian Walton. Den 29-årige målmand blev hentet i West Bromwich for 2 mill. £ for halvandet år siden og gjorde det ganske fornuftigt, da han blev kastet for løverne i Premier League pga. skader hos Aro Muric og Christian Walton.

Det er umiddelbart svært at tro på Alex Palmer etablerer sig som 1.valg i kassen i den kommede sæson. Selvom han diskere op med flere udmærkede præstationer i forrige sæson i Premier League – så er evnerne nok ikke gode nok til at gøre en afgørende forskel for Ipswich i Premier League. Topniveauet rækker efter skribenten hers vurdering til en Top 6 klub i Championship og det er svært at forestille sig Alex Palmer vil være tilfreds med en rolle som reserve- eller 3.keeper på Portman Road – også selvom det er i Premier League. Men hvad der kommer til at ske afhænger givet vis af, om Ipswich henter en ny målmand ind og det ligger lidt i kortene det vil komme til at ske – i så fald er det ret sandsynligt Alex Palmer bliver solgt eller lejet ud i den kommende sæson.
Christian Walton fik måske i sidste sæson omsider den oprejsning og anerkendelse, som han fortjente efter to uheldige sæsoner – hvor skader på meget utimede tidspunkter betød han gled lidt ud i glemslen. I forrrige sæson startede han ellers i sæsonåbneren i Premier League mod Liverpool og leverede en stærk præstation – men Aro Muric var blevet købt ind som ny 1.keeper og derfor måtte Christian Walton vige pladsen kampen efter. Chancen kom dog godt halvvejs i sæsonen efter en række dårlige præstationer af Aro Muric og Christian Walton gjorde det overordnet okay fint på et Ipswich-hold der på det tidspunkt i sæsonen stod overfor en række stærke modstandere og samtidig inde i en resultatmæssig dårlig stime.

Da Christian Walton kom ind i stedet for den skadede Alex Palmer midtvejs gennem 1.halvleg i hjemmekampen mod Charlton sidste efterår og i 2.halvleg indkasserede tre mål på otte minutter – så var der nok ingen Ipswich-fans der umiddelbart kunne forestille sig den 30-årige målmand et halvt år senere skulle hyldes for en fremragende sæson og med store aktier i oprykningen til Premier League blev sikret i første hug. Men det var lige præcis det der fulgte efter og Christian Waltons spillede efterfølgende alle de 36 resterende kampe i Championship og blev kåret til Players Player Of The Year af holdkammeraterne.

Med udsigt til en ny manager for Ipswich i den nærmeste fremtid, så er det pt. ikke godt at vide hvad der kommer til at ske på målmandsposten. Men fast ligger det – at inden Kieran McKenna annoncerede sit overraskende exit, så florerede der på flere platforme historier om vi er på udkig efter en opgradering på målmandsposten. Om der kommer en decideret ny 1.keeper ind eller om der vil være tale om et supplement til målmandsgruppen må tiden vise – skibenten her vil dog mene vi på ingen måde skal afskrive Christian Walton som 1.valg i målet når sæsonen starter om lidt over to måneder,
Hvilken ny målmand er vi ude efter ?

Der er også flere andre muligheder på det britiske marked – afhænging af om vi går efter rutine og erfaring eller talent. Her et par bud på målmænd der kan være interessante for os.



