Arsenal kommer til Portman Road i 3.runde af Liga-cuppen
Efter tirsdagens 3-1 sejr på hjemmebane over Leicester i Liga-cuppens 2.runde – så blev der onsdag aften trukket lod til 3.runde.
De forsvarende engelske mestre Arsenal kom op ad hatten og lægger vejen forbi Portman Road i Liga-cuppens 3.runde. Ret beset var det kun Ipswich der kom op ad hatten – fordi de otte Premier League klubber der deltager i Champions League og Europa League på forhånd var seedet og ikke kunne møde hinanden. Et nyt tiltag fra denne sæson.
Kampen spilles med al sandsynlighed tirsdag 15.september eller onsdag 16.september 2026.
Senest vi mødte Arsenal i Liga-cuppen var tilbage i januar 2011, hvor Ipswich nåede helt til semifinalen og over to kampe måtte se sig slået 3-1. I den første kamp på Portman Road vandt vi ellers med 1-0 på en scoring af Tamas Priskin – men i returen på Emirates var vi chanceløse og tabte 3-0.
