Szmodics og O’Shea smidt en tur på rygtebørsen
Der er ingen stille stunder på Rygtebørsen i denne tid. Heller ikke hvad angår Ipswich-spillere. Både Sammie Szmodics og Dara O’Shea tiltrækker sig opmærksomhed fra andre klubber.
The Irish Sun beretter om interesse for Dara O’Shea fra Leeds, Wolves og Burnley. Sidstnævnte var klubben han kom fra, da Ipswich for et år siden betale 12 mill. £ + 3 mill. £ i klausuler for den duelstærke forsvarsspiller.
Også Sammie Szmodics har sine bejlere. Det skriver Colchester Gazette. Avisen mener at vide, at der forelægger hvad den kalder ”indledende forespørgsler” fra Brentford, Wolves, Everton, Bournemouth and West Ham United.
Den lille forward ankom fra Blackburn sidste sæson for omkring 9 mill £ på en 4-årig. Efter 20 kampe og fire scoringer i Premier League i 2024-25, vurderer avisen, at et beløb på mellem 10 og 15 mill. £ skulle få Ipswich til at lytte.

O’Shea vil jeg rigtig gerne beholde. Han er vores klart bedste centrale forsvarsspiller men det er jo selvfølgelig også derfor han rygtes væk.
Szmodics var jo desværre meget skadet så ham så vi desværre meget lidt til. Tror på ham og vil gerne have ham i Championship. Men ud med ham hvis ikke bugt med skaderne.