Tidligere dansk Town-talent når nye højder
Husker du Victor Guldbrandsen? Det danske talent, der fra 2014 til 2016 var tilknyttet Ipswich Towns akademi. Den unge midtbanespiller ønskede at teste talentet af i udlandet og forlod Lyngby. Først fik han et prøveophold i franske St Etienne uden held, og så kaldte Ipswich.
Han fik to år som ungdomsspiller, men i 2016 vendte han snuden hjem mod Danmark. Ipswich tilbød ham ikke prof.-kontrakt, bl.a. fordi han kæmpede med en drilsk knæskade. Siden spillede han i de lavere danske rækker for bl.a. HB Køge, Brønshøj, Roskilde, FA 2000 og HIK.
Men i de senere år har han målrettet gået efter en civil karriere som pilot. Og forleden dimitterede han fra Center Air Pilot Academy, hvorfor han nu er klar til at arbejde som pilot i et flyselskab.


Jeg gi’r sgu en øl på Tykkemissen hvis du får arrangeret, at Victor sidder i cockpittet iført Ipswich trøje til næste supporter tur 😃