Stortalentet der endte som narkobagmand
Jay Emmanuel-Thomas, født 27.december 1990, spillede for Ipswich gennem to sæsoner fra 2011 til 2013. Han blev hentet for en ukendt sum (anslået til omkring £.1.250.000) i Arsenal på en 3-års kontakt, men efter 2 år på Portman Road skiftede han til Bristol City i en byttehandel med Paul Andersen. I alt blev det til 76 kampe og 9 mål for Ipswich.

Ofte i sin karriere omtalt som JET, kom Jay Emmanuel-Thomas op gennem ungdomsrækkerne hos Arsenal, hvor han startede som 8-årig. Arsenals daværende manager Arsene Wenger så en stor fremtid hos offensivspilleren der kunne anvendes på alle tre pladser bag en 9’er eller som 9’er. Efter okay, men dog ikke prangende låneophold i den næstbedste række hos Blackpool, Doncaster og Cardiff nærmede Jay Emmanuel-Thomas sig en skillevej med et år tilbage af kontrakten hos Arsenal. Arsene Wenger mente åbenbart ikke JET havde udviklet sig godt nok ift. de forventninger der havde været og valgte derfor at cashe lidt ind, da Ipswich meldte sig på banen i sommeren 2011.

Man kan på en måde godt konkludere, at de to sæsoner i Ipswich-trøjen var Jay Emmanuel-Thomas’ karrieremæssige højdepunkt, for siden er det mere eller mindre bare gået ned ad bakke med en række af klubskifter og de adresser han har spillet på, er blevet mindre og mindre. I en alder af 33 år og efter en halvsæson hos Kidderminster i den engelske 5.bedste række, så blev næste destination sidste sommer Morton i den næstbedste skotske række.
Det blev dog til et kort ophold i den tidl. danskerklub i Skotland, for efter bare 6 kampe blev JET nemlig fyret og den halvårlige kontrakt revet over. Det skyldes Jay Emmanuel-Thomas i midten af september blev anholdt på sin bopæl i nærheden af Glasgow og varetægtsfængslet ifm. en stor narkosag, sigtet for at være manden bag forsøget på at smule 6 kg cannabis ind i England, til en salgsværdi på gaden der svarer til knap 5.5 millioner danske kroner.

Jay Emmanuel-Thomas har hele tiden nægtet sig skyldig og i efteråret kom det frem sagen ville komme for retten i første halvår af 2025. Det skete så midt i maj og fra nægte alt, så endte det med at blive en tilståelsessag for Jay Emmanuel-Thomas og der blev derfor ikke behov for de 7 rets-dage der var sat af til behandling af sagen. To kvinder (den ene af dem i øvrigt JET’s kæreste) har også været sigtet i sagen, da det var dem der blev stoppet af grænsepolitiet i Stansted lufthavn med cannabis i bagagen.
Tiltalen mod de to kvinder blev dog frafaldet tidligere på året og derfor optrådte de som vidner i retten, hvor det kom frem Jay Emmanuel-Thomas havde narret dem til at tro det var guld de skulle transportere fra Thailand til England. Det kom yderligere frem i retten, at det var en vidtgående analyse af JET’s mobiltelefon der endte med at fælde ham som manden bag indsmuglingsforsøget og som værende bindeleddet mellem det kriminelle miljø i Thailand og England.
Jay Emmanuel-Thomas blev i starten af juni idømt 4 års fængsel og dermed er fodboldkarrieren slut for det tidl. Arsenal-talent.
