En tørstig måltyv
Professionelle fodboldspillere i England har nok altid haft et ry for at kunne lide en tår over tørsten, men i nyere tid er der nok blevet tyndet ud blandt dem der kan slå til Søren og ender med at ramme forsiderne. Men det sker og i august 2020 kom den daværende Ipswich-spiller James Norwood i knibe efter et besøg på en beværtning nede på Ipswich Waterfront. Efter en træningskamp på udebane mod Cambridge tog James Norwood i byen i Ipswich for at få et par drinks, med sig havde han en spiller fra modstanderholdet i form af sin gode ven Paul Mullin (de to spillede sammen i Tranmere).

Kl. 3:00 om natten kørte James Norwood to kvinder de havde mødt på byturen til en lejlighed i Ipswich og satte sammen med Paul Pullin cirka en halv time senere kursen mod sit hjem i Bury St. Edmunds. På Chapel Road i den lille by Cockfield cirka 25 km fra Ipswich, overhalede James Norwood en politibil og det fik de to politibetjente til at bringe James Norwoods bil til standsning. Ipswich-angriberen blev bedt om at puste i en ballon og først efter 5-6 forsøg lykkedes det James Norwood at levere et pust der kunne registreres. Prøven viste en overskridelse af det maksimum tilladte alkohol i blodet på omkring 75% og James Norwood blev anholdt for spirituskørsel.

4 måneder senere kom sagen for retten og her erkendte James Norwood sig ikke skyldig. Han udtalte han kun havde drukket 1½ max 2 pints i løbet af aftenen og natten, mens vennen Paul Mullin udtalte han aldrig ville sætte sig ind i en bil, hvis han vurderede føreren og i det her tilfælde James Norwood, var spirituspåvirket. Den politibetjent der stoppede og bad James Norwood om at puste i ballonen midt om natten, udtalte i retten, at han havde opfattelsen af James Norwood forsøgte at undgå alkoholtesten ved ikke at puste tilstrækkeligt i ballonen til der kunne opnås et resultat. Først da James Norwood blev advaret om han ville blive anholdt og taget med på politistationen, i fald det ikke lykkedes at gennemføre testen på stedet, så blev der pustet igennem af Ipswich-angriberen og en tur på politistationen var dermed uundgåelig.
Først 7 måneder senere i juli 2021, kom sagen igen for retten efter den var blevet udsat flere gange og her var der ingen nåde for James Norwood. Kørekortet blev frataget i 3 år og 4 måneder, samt en bøde på £5.000 og betaling af sagsomkostninger på omkring £1.000. En hurtig udregning siger James Norwood fik sit kørekort tilbage for cirka et halvt år siden. Det var anden gang James Norwood blev dømt spirituskørsel. Tilbage i 2012, mens han spillede i Non-League for Forest Green blev han idømt 1½ års frakendelse af kørekortet for at køre bil med for meget alkohol i blodet.

I øvrigt må man lade James Norwood, at han ikke kun kan skabe opmærksom for sine mange scoringer for en række klubber i de nedre divisioner i England. I december 2016, mens han spillede for Tranmere, mødte han op til klubbens juleparty og var farvet sort fra top til tå, klædt ud som en solbrillesælger. Billedet af en ”sort” James Norwood florerede hurtigt på de sociale medier og den britiske Anti-Racism organisation Kick It Out var hurtigt ude og fordømme den fantasifulde udklædning, med ord som outdatet og upassende. James Norwood måtte ud at undskylde og pga. happeningen havde skabt en del negativ omtale for Tranmere Rovers FC, så valgte klubledelsen at sende hele spillertruppen på en workshop om ligestilling og mangfoldighed, arrangeret af spillernes fagforening PFA.

James Norwood der snart runder 35 år og netop er rykket op i League 2 med Oldham, spillede for Ipswich i 3 sæsoner fra 2019 til 2022 og scorede i alt 28 mål i 88 kampe. Derefter gik turen til Barnsley og de seneste to sæsoner har han spillet i Oldham, i øvrigt sammen med en anden tidl. Ipswich-angriber, Joe Garner.
