10 ting du (nok) ikke vidste om Emersonn
1. Ipswich har betalt i omegnen af 24 mill. £ for Emerson, hvilket er transferrekord – ikke bare for englænderne. Det er også den dyreste spiller, som Toulouse nogensinde har solgt. Tidligere havde Issa Diop den rekord, da han kostede West Ham 21,5 mill. £ i 2018.
2. Emersonns to tidligere brasilianske klubber får del i transfersummen. Athletico Paranaense får ca. 600.000 £, mens den lille klub, Esporte Clube São Bernardo, løber med 500.000 £.
3. En detalje fra ungdomsårene er, at han som dreng spillede for den lokale sociale fodboldskole GACAV i Atílio Vivácqua. Her gjorde han så stort indtryk i regionale turneringer, at spejdere fra Athletico Paranaense hentede ham allerede som 11-årig. Han flyttede dermed over 1.200 kilometer hjemmefra for at bo på klubbens akademi, længe før han blev professionel.
4. Han debuterede på det brasilianske U-16 landshold i 2019 i en 6-0 sejr over Belgien. Sammenlagt har han spillet 4 kampe for U-16 landsholdet.
5. I 2020 var Emersonn egentlig stadig U17-spiller, men han scorede så mange mål, at trænerne begyndte at lade ham træne og spille med både U17- og U20-holdet samtidig. På det tidspunkt var han kun 16 år gammel, men han blev omtalt som en spiller, der “sprang en årgang over”. Han havde blandt andet lavet otte mål i de fire første kampe i det brasilianske U17-mesterskab, hvilket gjorde ham til turneringens topscorer.
6. Hans gennembrud blev næsten bremset af en alvorlig korsbåndsskade i 2022. Mange af Athleticos største talenter bliver solgt direkte til Europas topligaer, men Emersonn mistede næsten et år af sin udvikling. Da han endelig kom tilbage, nåede han kun 13 førsteholdskampe for Athletico, inden klubben solgte ham billigt til Göztepe.
7.. Da Emersonn kom til Göztepe i januar 2025, var han hentet ind som den nye angriber, der skulle afløse den langtidsskadede Datro Fofana. Men allerede i sin første start for klubben, i pokalkampen mod Gaziantep FK, måtte brasilianeren udgå efter bare 39 minutter med en skade. Det skabte en nærmest absurd situation, hvor Göztepes cheftræner Stanimir Stoilov bagefter konstaterede, at samtlige klubbens fire angribere var skadet på samme tid.
8.. Det blev kun til to mål for Göztepe og han slog aldrig for alvor slog igennem. Alligevel lykkedes det klubben at sælge ham til Toulouse med en videresalgsklausul på 20 procent over et vist beløb. Dermed tjener tyrkerne langt flere penge nu, end de gjorde ved det oprindelige salg.
9. Da Emersonn kom til Toulouse i september 2025, talte han hverken fransk, engelsk eller spansk i nævneværdig grad. I et interview med Ligue 1 fortalte han, at han i starten stort set klarede sig gennem træning og omklædningsrum med fagter, smil og “fodboldens universelle sprog”.
10. Han scorede sit første mål i det franske allerede i sin tredje kamp. Ved stillingen 1-0 til Lyon kom han på banen med 20 minutter igen – og så vandt Toulouse 2-1. Sejrsmålet scoret af Emersonn seks minutter inde i tillægstiden.

