Ipswich skal møde Real Madrid og Juventus
Det lyder lidt som en ønskedrøm ud i fremtidens Champions League. Men mindre kan godt gøre det for nu og det sker faktisk lige om lidt – om end på et noget andet plan.
Det lykkedes at få stablet en hold på benene til FA’n-cup 2026. En turnering for danske fans af udenlandske fodboldklubber og Ipswich Town bliver således repræsenteret for første gang i 20 år.

Lodtrækning har gjort vi er blevet indplaceret i gruppe C – som ser sådan ud:
Real Madrid
Ipswich
Stoke
Liverpool
Juventus
Turneringen afvikles på lørdag 1.august 2026 i Husumparken (Husum Boldklub).
Når kampprogrammet og spilletidspunkter ligger klart – så lægger vi det op her, hvis der er nogen der skulle have lyst og interesse i at komme ud at heppe på de danske fans der skal forsvare Ipswichs farver til FA’n-cup 2026.
