Wes Burns på vej til at blive genforenet med sin gode ven
31-årige Wes Burns er tæt på at gennemføre et skifte til Leicester i League 1. Det er ellers blot præcis en måned siden den walisiske landsholdsspiller forlængede sin kontrakt med Ipswich frem til næste sommer.
Dermed mister Ipswich den spiller der har været længst tid på Portman Road og Wes Burns var faktisk den første signing Mark Ashton var involveret i efter han kom til Ipswich i foråret 2021 og han var også den første af hele 17 nye spillere, som The Demolition Man Paul Cook hentede ind i sommeren 2021, da vi betalte Fleetwood £300.000 for den hurtige kantspiller.

Wes Burns nåede at spille 164 kampe og score 30 mål for Ipswich – mens det blev også til en del assists gennem de fem år i Ipswich-trøjen. Han mistede knap et år pga. den korsbåndsskade han pådrog sig i udekampen mod Liverpool i december 2024 – men vendte tilbage i slutningen af 2025 og endte med at spille en pæn stor rolle i oprykningen til Premier League i sidste sæson.

Nedenfor kan genses Wes Burns drømmemål på hjemmebane mod Coventry i december 2023. Scoringen blev kåret til Sæsonens Mål i 2023/2024 og det med rette. Opspillet og til sidst afslutningen fra Wes Burns er simpelthen fantastisk.
