Overrasket? Allerede til november er to ud af tre nedrykkere fundet
Når det handler om nedrykning, går det stærkt. Allerede i starten af november er to af de tre nedrykkere fundet. Derfor er kampene mod Man. U ude og Liverpool hjemme på ingen måder ’gratis’
Sæsonen varer 38 kampe. Og først når alle kampe er spillet, ved vi, hvem der rykker ned. Troede du.
Men statistikken for Premier League siger noget andet.
Allerede efter ti spillerunder er to af de tre nedrykkere fundet. Og når vi rammer de 30 kampe, er der stort set ikke mere at spille om …
I hvert fald ikke, hvis vi kigger vi på, hvordan det er gået de sidste ti sæsoner af Premier League.
To nedrykkere fundet i starten af november
Historien siger, at når ti kampe er spillet, så vil to af de tre hold, der ligger under stregen, også ende med at rykke ned. Sådan har det været i otte af de seneste ti sæsoner i Premier League.
Kun i 2017-18 har det været anderledes. Dengang lå Everton, Bournemouth og Crystal Palace under stregen efter ti kampe, men sæsonen sluttede med, at Swansea, Stoke og West Bromwich rykkede ud.
Og så selvfølgelig i 23-24, hvor alle tre nedrykkere også lå under stregen efter ti kampe Det var, som vi smerteligt så husker os, der sammen med Southampton og Leicester hurtigt blev kørt hjælpeløst bagud.

Kun seks hold har reddet sig efter nytår
Efter blot tyve kampe – altså allerede til nytår, hvor kun halvdelen af sæsonen er spillet – har 24 af de 30 hold, der er rykket ned over de seneste ti sæsoner, ligget under stregen.
Sagt med andre ord er det over ti sæsoner kun lykkedes for seks hold at kæmpe sig væk fra nedrykning.
Efter 30 kampe er det selvfølgelig kun blevet være. Siden 16-17-sæsonen har kun fire af de 30 hold, der har ligget til nedrykning efter 30 kampe, reddet sig.
Vores allerførste mål for sæsonen handler derfor ikke om at undgå nedrykning, når sæsonen er slut. Det er en alt for risikabel strategi at sigte så langt ud i fremtiden.
Nej, vores mål her og nu må være at holde os langt væk fra nedrykningsstregen allerede fra starten. For lander vi først i dyndet, er det svært at trække sig op igen. Det ved vi fra sidste gang.
Her er de points-milepæle, vi skal nå
Derfor kan vi lige så godt skyde efter at ramme minimum det point-tal, der holder os over stregen efter 10, 20, 30 og selvfølgelig i sidste ende efte 38 kampe.
For de første ti kampe skal vi derfor helst have minimum ni points. I tre sæsoner 17-18, 29-20 og 22-23 har 18-pladsen haft otte points.
Lykkes det ikke, bliver det hele sværere. Men ét ud af de tre hold under stregen efter ti kampe har traditionelt reddet frisag. Og derfor er næste milepæl 19 points efter tyve kampe.
Kun sæsonen 19-20 lå holdet 17-pladsen på 18 points efter tyve kampe. Og i de tre sæsoner – 20-21, 21-22 og sidste sæson – hvor 18.-pladsen kun havde 14 points, er alle tre hold under stregen rykket ud.
Efter 30 kampe skal man minimum ligge på 30 points for at holde sig uden for farezonen. Og mindre har kunnet gøre det i ni ud af ti af sæsonerne. Kun sidste år havde 18-pladsen 29 points. Mere normalt – i fire ud

40 points er nok – men færre kan som regel gøre det
Og skulle alt andet glippe, så kan man – hvis man kigger på historien – redde sig, hvis man skraber en hulens masse points sammen i de sidste otte kampe.
I hvert fald så mange, at man lander på mindst 40 points, som var minimum for at lande som nr. 17 sidste sæson.
I alle andre sæsoner havde 35 points dog været nok. Det havde dog en målscore på mindst minus 18 i 21-22-sæsonen, hvor Burnley rykkede ned med netop 35 points og minus 19.
Ingen gratis kampe, når tempoet skal holdes
Derfor er det selvfølgelig ekstra skønt at vi kunne starte sæsonen med tre points.
Så skal vi nemlig kun have seks points i de næste ni kampe for ikke at være blandt de to første nedrykkerhold, der historisk og statistisk er fundet efter ti spillerunder.
Ovenstående er selvfølgelig netop kun historie og statistik. Og derfor kan man jo godt tro og mene, at kampe som Man. U. ude og Liverpool hjemme er ’gratis’.
Omvendt siger tallene tydeligt, at vi skal tage nedrykning alvorligt fra starten, og at det er dyrt at flirte med de nederste placeringer.
Og derfor giver det i virkelig mere mening at holde fast i, at ingen kampe er ’gratis’ – der skal holdes tempo, hvis man skal overleve. Og tempoet er: minimum ni points efter ti kampe, 19 efter 20 kampe, 30 efter 30 kampe og – endelig – 40 points efter 38 kampe
