Town-forfatter Neil Prentice gæster event på United-turen
Forfatter til flere roste Ipswich-bøger, Neil Prentice, gæster den danske supporter club, når vi fredag d. 17. april kl. 16.00 byder velkommen til vores store meet-and-greet arrangement på The Dove i Ipswich. Neil har i de senere år skrevet store, flotte bøger om George Burley og John Wark. Og netop nu høster han anderkendelse for sit seneste værk “Almost Immortal”, som han har skrevet sammen med Terry Butcher om Bobby Robsons arbejde med det engelske landshold.
Når Ipswich får besøg af Manchester United til april næste uge sender den danske supporter club 50 Ipswich-fans afsted på fællestur for at bakke op om The Tractorboys. I den forbindelse arbejder vi heftigt på at lukke de sidste detaljer omkring vort store event fredag d. 16. april. Vi får besøg af en tidligere Ipswich-spiller – navnet kan vi ikke afsløre endnu, men vi sigter højt. Meget højt!
Neil Prentice, der selv er glødende Ipswich-fan, bliver en del af vores set-up som gæst, hvor vil han kort vil fortælle om tilblivelsen af sine bøger. Efterfølgende vil det blive muligt at få snak med ham, ligesom man vil kunne købe én eller flere af hans Ipswich-bøger.
Vi håber inderligt, at folk vil bakke om om disse events. Undertegnede betragter dem som et af vores højdepunkter til vores fællesture, hvor hygge, en god øl, fodboldsnak og dannelse af private relationer med nye mennesker er uvurderligt indhold … og nå, ja, så er mødet med en Ipswich-legende, der fortæller om sin fodboldkarriere også en væsentlig ingrediens.

