OPTAKT: Ipswich – Birmingham
Efter 16 dages kamppause skal Ipswich omsider i aktion igen. En landskampspause og en udsat kamp pga. Southampton forsat er med i FA-cuppen har medført den lange kamppause – om det ender med at være en for- eller bagdel må tiden vise.
Vi indtager 4.pladsen – 2 point efter Middlesbrough på 3.pladsen og 3 point efter Millwall på 2.pladsen. Vi har to kampe i hånden ift. både Middlesbrough og Millwall, så det ser ikke så tosset ud – nu skal vi så “bare” kapitalisere af resultaterne hos vores nærmeste konkurrenter er gået vores vej de seneste par runder og have nogle sejre på kontoen i de kommende kampe.
Birmingham havde som oprykker i Championship pænt store forventninger til denne sæson og blev også spået pænt gode chancer for at sikre sig en plads i playoff. Men efter en stærk start på 2026 er det gået knap så godt på det sidste – Birmingham har reelt udspillet sin chance for en plads i Top 6 og indtager pt. 14.pladsen i Championship.

Form

Birmingham har tabt 5 af sine 7 sidste kampe og har i denne sæson generelt været bedst hjemme på St. Andrews Park. På fremmed græs har det knebet og Birmingham har kun hentet 18 point i 20 udekampe – kun 3 hold har hentet færre point på udebane og det er kun blevet til 15 scoringer på fremmed boldgade, hvilket kun undergåes af det suveræne bundhold Sheffield Wednesday.
Vi har vundet 10 af de seneste 17 kampe – spillet 5 uafgjorte og tabt 2 kampe. Vi er ubesejret i de seneste 14 kampe hjemme på Portman Road og de 9 af dem er vundet.
Modstanderen
Birminghams amerikanske ejere overtog klubben 100% for knap et halvt år siden og har store planer og blandt en af de mindre aktionærere er den tidl. NFL-stjerne Tom Brady. Ambitionerne er klare og målet er Premier League. I efteråret blev planer om et nyt stadion offentliggjort og dermed lakker Birminghams tid på St. Andrews Park mod enden – om alt går vel står det ny stadion med en kapacitet på hele 62.000 tilskuere klar til sæsonen 2030/2031 og prisen er svimlende 3 milliarder £.

41-årige Chris Davies er i gang med sit første managerjob efter at havde være assistent manager i klubber som Liverpool, Celtic, Leicester og Tottenham. Under Chris Davies har Birmingham primært stillet op i en 4-2-3-1 formation – men på udebane har The Blues nogle gange stillet op i en 4-4-1-1 eller 4-4-2 formation.
Vi tager et kig på et par af Birminghams største profiler.





Nyt fra Birmingham

Udover Kyogo Furuhashi – så er The Blues uden en decideret venstre back, da både Alex Cochrane og Kai Wagner er ude med skader og dermed i samme situation på netop den position som Ipswich. Udover det er højre backen Ethan Laird på ny ude med en lårskade efter han i flere kampe har vikarieret som venstre back.
Nyt fra Ipswich
Med 16 dages kamppause har der været rig mulighed for Kieran McKenna at dosere træning og frihed i passende mængder med de spillere der ikke har været afsted til landsholdssamlinger. Der blev også tid til en behind closed doors træningskamp mod West Ham og den endte uden mål.

Wes Burns og Marcelino Nunez er tvivlsomme til dagens kamp mod Birmingham og ellers er der ingen yderligere kendte skadesproblemer i truppen. Leif Davis afsoner sin tredje og sidste karantæendag, mens Cedric Kipre er tilbage efter at havde siddet ude mod Sheffield Wednesday og Millwall med karantæne.
Bud på start 11’er mod Birmingham

Ingen tvivl om de spillere der har plejet små-skader har haft godt at kamppausen på lidt over to uger og de spillere der har været afsted til landsholdsbold kan måske trænge til en blød retur til hverdagen i Ipswich. Så lidt svært at forudse, hvordan vi stiller op mod Birmingham, men her skribentens bud.
Christian Walton
Darnell Furlong – Dara O’Shea og Cedric Kipre – Jacob Greaves
Azor Matusiwa – Dan Neil
Kasey McAteer – Anis Mehmeti – Jack Clarke
Ivan Azon
TV
Kampen kan ses live på Town-TV og på Viaplay
Der var en gang mod Birmingham på Portman Road…
Tilbage i sæsonen 2014/2015 har vi en fin sæson og slutter nummer 6 i Championship og napper en playoff-plads – men det ender desværre ikke med oprykning til Premier League og så taler vi ikke mere om det…
Til nedenstående kamp stillede vi med følgende hold: Bart Bialkowski – Luke Chambers, Tommy Smith, Christophe Berra og Tyrone Mings – Jonathan Parr, Kevin Bru, Cole Skuse og Paul Anderson – Freddie Sears og Daryl Murphy. Ind fra bænken kom Jay Tabb, Richard Chaplow og Matt Clarke.
